Kategorier
Arbejdsdagbog

2020 crazy time!

Okay alt skriveriet har ligget totalt stille i 2020! Det er ikke i år at der kommer til at ske noget, alt er bare topsy turvy. Jeg vender tilbage når min verden er faldet mere til ro.

Kategorier
Arbejdsdagbog

Nyt år = ny start

Okay, så det går ikke skide godt, hverken med at skrive eller i det hele taget. Så nu har jeg givet mig selv fri henover julen og så tager jeg fat igen i januar.

Jeg har nogen novelle ideer og jeg har fået noget feedback på min roman så der er masser at gå igang med, det er det med at komme igang der er problemet.

Men men men i januar bliver fyringsrunden på jobbet overstået, juleræset er ovre og hverdagen kan komme i sin vante gænge.

Planen er at sætte en time af hver dag til at skrive, så må vi se hvordan det går, det vigtigste bliver at komme igang.

Kategorier
Arbejdsdagbog

Så er jeg (næsten) igang igen

Puha…. det har været et langt efterår og jeg har ikke fået skrevet et eneste bogstav siden sidst. Dødsfald og livstruende sygdom i min nærmeste familie, fylder for meget i hovedet lige nu til at der er plads til at skrive.

Jeg håber dog snart at komme igang igen og så skal jeg nok holde arbejdsdagbogen opdateret.

See you later guys!

Kategorier
Arbejdsdagbog

Back at it, sort of…

Okay, så der gik lige en uge i stedet for en dag inden jeg vendte tilbage. Mit hoved er fyldt med rigtig mange andre ting for tiden og jeg føler mig utrolig træt og umotiveret.

Jeg har siddet her ved computeren en tid nu, men der er ikke rigtig flow i ordene, jeg kan ikke få kontakt til mine figurer. Jeg har føjet en ny scene til tavlen, endnu en rød post-it der skal skrives på. Jeg har også prøvet at starte på at skrive på en af de andre scener, men som sagt, jeg har ingen ord i dag, intet fokus.

Jeg må bare prøve igen i morgen, åbne computeren og bare prøve. Vi må se om det lykkes. Lige nu virke alt skrivning dybt uvæsentligt. Der er ikke noget der kan ændre det der fylder så meget lige nu og det rareste er at gemme sig i sofaen foran tossekassen og prøve at glemme en time eller to.

Dagens tal: 346 ord, 1 side.

Kategorier
Arbejdsdagbog

Al begyndelse er svær

Okay, så jeg startede kvart i to med at tænde computeren, halv tre var den stadig ikke kommet igang og jeg havde egentlig tænkt at give op for i dag (det skal måske indskydes at min computer er en 10 år gammel macbook med nykker).

Efter at have brugt en halv time på at støvsuge bilen tænkte jeg, fandme nej! Jeg vil igang med at skrive i dag! Ind og tænde computeren igen, nåede lige at spille Beethovens Menuet i G et par gange, og endelig havde computeren lyst til at lege med.

Så dagens skrivning lykkedes, det blev en scene til min nye roman som jeg fik skrevet. 2085 ord, ca 5 sider og jeg kan skifte to røde sedler ud med to gule på min opslagstavle.

Så dagens morale må være: If at first you don’t succeed, try and try again.

P.S. De næste dage er jeg på roadtrip i Sverige, så vi ses på den anden side af weekenden.